Profil

Profil
Forretningsbetingelser
Karriere hos Advodan Køge
Disclaimer


Professionel rådgivning og service

Advodan Køge er et serviceorienteret og professionelt advokatkontor, der med 28 medarbejdere står klar med god service og kompetent rådgivning. Vi er 7 advokater, 2 advokatfuldmægtige, 4 administrative medarbejdere, 12 sagsbehandlere, 3 piccoliner, 1 piccolo og 3 studentermedhjælpere der giver individuel fuld-service rådgivning til både private, erhverv og landbrug.

Opdeling i Erhvervsteam og Privatteam

Advodan Køge har den 1. juli 2004 indført en ny intern struktur for at servicere kunderne bedre. Vi har opdelt os i et privatteam og et erhvervsteam, så vi får samlet den faglige ekspertise et sted. Hensigten er at give kunden en målrettet rådgivning, så problemerne bliver løst på den rigtige måde fra starten. De to teams arbejder tæt sammen, og vi sidder fortsat i samme hus, så kunder med flere slags opgaver kan trygt placere opgaven i det ene team, men vil opleve at blive serviceret af forskellige medarbejdere afhængig af opgavens art. Vi håber, at både nye som gamle kunder vil tage vel i mod vores nye struktur, og vi ser frem til at løse opgaverne i vores nye teams. - Du kan se hvem der tilhører hvilke teams under medarbejdere ».

Lette at gå til

Advokatkontoret blev etableret i 1888 og har altid ligget centralt i Køge. Derfor er vi lette at besøge, og vi mener også, at vi med vores lokalkendskab og professionalisme er lette at gå til. Skrankerne er ikke højere end at man kan gå direkte ind fra gaden, når man har behov.

På det første møde kigger vi på behovet og giver et overslag på den rigtige løsning og prisen. Helt uforpligtigende. Du kan enten ringe på telefon 56 65 00 40 eller booke et møde her.

Vi er og vil være en aktiv del af livet i vores region. Derfor holder vi blandt andet ofte juridiske foredrag, vi afholder gå-hjem møder ligesom vi underviser advokatfuldmægtige som led i deres uddannelse.

Partnere

Advokat Claes Lagerbon Jensen (L) blev i 1980 ansat på kontoret, og har siden 1985 været én af de ansvarlige indehavere. Advokat Søren Storgaard (L) har været ansat på kontoret siden 1992 og blev partner i 2001. Advokat Susanne Graffmann (L) har været ansat på kontoret siden 2003 og blev partner i 2007. Advokat Jeppe Nørregaard har været ansat på kontoret siden 2006 og blev partner i 2009.

Medarbejdere

Se alle vore dygtige medarbejdere.

ADVODAN

Advokatkontoret indledte den 2. april 2002 samarbejde med Advokatkæden ADVODAN.

ADVODAN er en landsdækkende sammenslutning af uafhængige advokatvirksomheder. I alt beskæftiger ADVODAN 535 medarbejdere, heraf 181 jurister, og er landets største advokatkæde med kontorer i mere end 50 byer. Vi er blandt andet fælles om efteruddannelse, kvalitetssikring og informationsteknologi.

I praksis fungerer ADVODAN som ét stort advokatfirma, der gennem sine mange medlemmer er delt op i en række specialafdelinger. På den måde bliver kædens samlede viden og erfaringsgrundlag det enkelte advokatkontors styrke. Den brede repræsentation i Danmark suppleret med et vidt forgrenet internationalt netværk gør ADVODAN i stand til at servicere kunderne effektivt og professionelt uden geografiske forhindringer og samtidig drage fordel af et omfattende lokalkendskab. For vore kunder betyder det, at alle opgaver bliver løst rationelt og på et højt kompetenceniveau. www.advodan.dk

Danske Boligadvokater

Advokatkontoret er tilknyttet Danske BOLIGadvokater, som er en landsdækkende sammenslutning af advokater, der rådgiver på et højt fagligt niveau vedrørende køb af huse, ejerlejligheder og sommerhuse samt familiehandler. De certificerede Danske BOLIGadvokater arbejder udelukkende efter etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Forbrugerrådet og Advokatsamfundet. Vi sikrer kunderne en rådgivning på højt niveau, fordi medlemmerne af foreningen har forpligtet sig til at anvende foreningens koncepter for henholdsvis køber- og sælgerrådgivning. Vi har forpligtet os til løbende efteruddannelse via kurser, og alle medlemmer er forpligtet til at modtage besøg af en auditor, som skal kontrollere at medlemmerne lever op til deres forpligtelser. Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag omkring 212 medlemmer fordelt over hele landet, som i særlig grad interesserer sig for bolighandler. www.danskeboligadvokater.dk

Advokat Incasso ApS

Advokatkontoret har tæt samarbejde med Advokat Inkasso ApS. Som advokater overholder Advokat Incasso ApS gældende lovgivning, respekterer god advokatetik og sikrer en korrekt og effektiv sagsbehandling. Der er en række fordele med Advokat Incasso. Det er Online med diverse registre, bl.a. RKI, eneberettiget møderet i civilretten og fogedretten, juridisk, korrekt og effektiv sagsbehandling og endelig landsdækkende service. www.advokatincasso.dk
Om Advodan
Profil
Forretningsbetingelser
Karriere hos Advodan Køge
Disclaimer
Kontakt os
Forretningsområder
Erhverv
Privat
Landbrug
Juratjek - erhverv
Juratjek - privat
Bolig
Inkasso
Medarbejdere
Advokater
Sagsbehandlere - erhverv
Sagsbehandlere - privat
Administrative medarbejdere
Inkasso
Studenter