Erhverv
Inkasso
Landbrug
Privat
Bolig
Claes Lagerbon giver juridiske råd til både private og erhverv.
Erhverv      til toppen
Som et fuld-service advokatkontor rådgiver vi inden for alle grene af erhvervsretten. Vores rådgivning tilpasses naturligvis den enkelte virksomheds behov, og vores erfaringsgrundlag sætter os i stand til at fungere som rådgiver og sparringspartner for såvel mindre som større virksomheder inden for alle brancher.

Vores hovedområder er:

Selskabsret
Vi rådgiver om alle områder af selskabsretten, herunder aktie- og anpartsselskabsret, retsforhold for interessentskaber og kommanditselskaber samt andre selskabsformer. Rådgivningen omfatter valg af selskabsform, stiftelse af selskaber samt etablering af koncernstrukturer. Vi bistår med udarbejdelse af alle nødvendige dokumenter, herunder vedtægter samt anpartshaver- og aktionæroverenskomster.

Køb og salg af virksomheder
Ved ethvert køb eller salg af virksomhed er det afgørende, at der så tidligt som muligt i processen tilknyttes advokater, som sammen med parterne kan tilrettelægge den mest hensigtsmæssige plan for gennemførelsen af handlen. Vi bistår med rådgivning i alle faser af virksomhedsoverdragelsen, herunder med såvel håndtering af de juridiske problemstillinger som med rådgivning om strategiske overvejelser og de forretningsmæssige aspekter.

Arbejds- og ansættelsesret
Vi rådgiver om alle forhold vedrørende ansættelsesforhold, herunder udarbejdelse og opdatering af ansættelseskontrakter, opsigelsesregler og overenskomstforhold. Vores rådgivningskompetencer omfatter bistand i forbindelse med rekruttering af nye medarbejdere, udarbejdelse af personalepolitikker samt gennemførelse af omstruktureringer og masseafskedigelser.

Immaterialret
En væsentlig del af vores rådgivningsarbejde omhandler beskyttelse af virksomheders immaterielle rettigheder, herunder navne- og varemærkerettigheder, patenter og brugsmodeller, ophavsrettigheder og knowhow. Vi bistår virksomheder med iagttagelse af relevante registreringsprocedurer samt håndhævelse af rettighederne.

Insolvensret og rekonstruktioner
Vi har årelang erfaring med rådgivning til kriseramte virksomheder og yder rådgivning i forbindelse med udenretlige rekonstruktioner, betalingsstandsninger, tvangsakkord og konkurs. Rådgivningen omfatter bl.a. analyse af virksomhedens overlevelsesmuligheder, strategisk tilrettelæggelse af rekonstruktionen eller afviklingen samt deltagelse i forhandlinger med finansielle og private investorer.

Procedure
Vi bistår med førelsen af såvel retssager som voldgiftssager. Vores rådgivning omfatter en grundig analyse af procesrisikoen forbundet med førelsen af sagen samt en kortlægning af sagens omkostnings- og ressourcemæssige aspekter. Vi lægger vægt på at tilrettelægge et sagsforløb, hvor mulighederne for en forhandlingsmæssig løsning på tvisten holdes åbne gennem hele processen."

Inkasso      til toppen
Inkasso handler om at få de penge, man har til gode. Ganske enkelt. Som advokater overholder Advokat Incasso ApS gældende lovgivning, respekterer god advokatetik og sikrer en korrekt og effektiv sagsbehandling. Vi arbejder seriøst og behandler også skyldnerne pænt - efter omstændighederne. Advokat Incasso arbejder kun med inkasso og er derfor eksperter. Som advokater har vi møderet i både civilret og fogedret. Vi overtager det praktiske arbejde og udformer gerne en inddrivelsespolitik i tæt samarbejde med Dem. Vi kan naturligvis inddrive over hele landet (og i udlandet med, for den sags skyld).
Læs mere på www.advokatincasso.dk

Se Power Point præsentation

Landbrug      til toppen
Landbruget er meget lovreguleret og derfor har Advokaterne prioriteret at placere sig i LandboCentrum i Borup, som er et rigtigt godt og kompetent rådgivningscentrum. Inden for landbrugsområdet er det særligt aftaler om køb og salg af ejendomme, landbrugslovgivning, miljøspørgsmål og generationsskifte, som i disse år trænger sig på.
» Læs mere i artiklen om tinglysning

Privat      til toppen
Advokaterne er en uafhængig, serviceorienteret og professionel rådgiver, som udøver rådgivningsvirksomhed på alle niveauer

  • hurtig og kort (telefon)konsultation
  • retshjælpsordning
  • indledende, foreløbig rådgivning
  • mere dybtgående rådgivning/fuld sagsbehandling


  • Vor erfaring er, at rådgivningsbehovet er meget forskelligt. Så vi er gode til at tilpasse rådgivningen til kundens præcise behov. Vi kalder os et fuld-service advokatkontor. Det betyder, at vi tager os af alle slags sager fra start til slut. Og ingen sager er på forhånd for små.

    Vores hovedområder er:
    familieretlige forhold
    Det er en række økonomiske og juridiske vurderinger i forbindelse med indgåelse af ægteskab, blandt andet ægtepagt, interne aftaler, løsning af formueforhold i forbindelse med papirløse samlivsforhold, hvem skal eje hvad, og hvem skal hæfte for hvad.

    arvesituationer
    som er tilrettelæggelse af testamenteforhold, særligt over for børn, sikring af børnenes arv ved særeje, sikring af formuen, mens børnene er unge, for eksempel i form af båndlæggelse helt eller delvist til en vis alder, tilrettelæggelse af generationsskifte m.v.

    » Læs mere i artiklen om testamente

    dødsbobehandling
    som et af de kritiske punkter i familieforholdet, hvor der erfaringsmæssigt let kan opstå uenighed.

    boligforhold
    herunder såvel eje- som lejebolig, køb, låneoptagelse. Uanset om man køber eller sælger en bolig, er det vigtigt, at man på forhånd kontakter en professionel, uafhængig rådgiver med henblik på at planlægge handlen så godt som muligt. Bolighandler er typisk den største økonomiske disposition for private mennesker, og det er derfor af afgørende betydning, at man får den rigtige rådgivning i rette tid. Ligeledes er lejelovgivningen og lejereglerne meget komplicerede. Det er vigtigt at se sig grundigt for inden lejeaftalen indgås.

    erstatningsretlige situationer
    erstatningsretten er i dag kompliceret jura. Dette gælder uanset, om man selv er kommet til skade eller er skadevolder. Det er også vigtigt, at man gør sig de rigtige forsikringsovervejelser, herunder i forhold til sine børn.

    og øvrige situationer
    som privat bliver man involveret i et væld af små og store problemstillinger, ikke mindst af økonomisk art, hvor det ofte vil kunne være en fordel at tage sin juridiske rådgiver med på råd, inden beslutningen tages - eventuelt blot ved en kort telefonsamtale.

    Du er meget velkommen til at kontakte for yderligere oplysninger og det er muligt at downloade foldere direkte fra vort site www.advodan.dk

    Der er selvfølgelig flere områder, vi arbejder inden for. Det kan være skatteforhold og mangler vedr. leverede ydelser/varer

    Bolig      til toppen
    Privatbolig
    Advokatkontoret er tilknyttet Danske BOLIGadvokater, som er en landsdækkende sammenslutning af advokater, der rådgiver vedrørende køb af parcelhuse, ejerlejligheder og sommerhuse samt familiehandler.

    Vi kan tilbyde et gratis førstegangsmøde, hvor du kan få den rådgivning, som du har brug for i forbindelse med handelen. Vores 3 boligadvokater Claes Lagerbon Jensen, Søren Storgaard og Klaus Bøgelund-Hansen er klar til at yde den bedste service overfor dig. » Kontakt os


    Erhvervs- og Landbrugsejendomme
    Advokatkontoret har en mangeårig ekspertise vedrørende køb og salg af erhvervs- og landbrugsejendomme. Vi har udover vore egne advokater, Claes Lagerbon Jensen, Søren Storgaard og Klaus Bøgelund-Hansen, tilknyttet en statsautoriseret ejendomsmægler til at varetage dine interesser indenfor netop dette specialområde. Ring for at få en gratis og uforpligtende samtale på telefon 5665 0040 eller send en besked til os.


    Ledige stillinger
    Advodan Køge søger advokatsekretær... » Læs mere
    JuraTjek til private og erhvervslivet
    Advodan Køge præsenterer et nyt juridisk produkt, der henvender sig til både private og erhvervslivet... » Læs mere
    Advodan i Køge ansætter ny advokat
    1. juni begynder advokat Bente Stamp på kontoret i Køge.
    Nye regler for pant og udlæg i andelsboliger
    1. februar 2005 trådte nye regler for pant og udlæg i andelsboliger i kraft.
    » Læs hele artiklen her
    Torvet 19A    |    4600 Køge    |    Tlf. 56 65 00 40    |    Fax: 56 63 10 40    |    koege@advodan.dk    |    CVR: 2607 8490    |    Disclaimer