Væsentlige fejl i ansættelseskontrakten kan koste virksomheder dyrt

Den 1. marts trådte en ændring af loven om ansættelsesbeviser i kraft. Lovændringen betyder, at den godtgørelse, som ansatte kan få, hvis ansættelseskontrakten indeholder ubetydelige fejl eller mangler, er sænket betydeligt. Samtidig er der lagt op til en langt mere nuanceret udmåling af godtgørelse ved væsentlige fejl og mangler. Endnu en gang bliver der sat fokus på, hvor vigtigt et dokument ansættelseskontrakten er.

Af advokat Søren Storgaard, ADVODAN Køge.

Siden 1993 har det været lovpligtigt at alle ansatte – med en arbejdstid over 8 timer om ugen og længere ansættelse end 1 måned – har krav på en ansættelseskontrakt. Ansættelseskontrakten er som udgangspunkt dét dokument, der regulerer alle rettigheder og pligter mellem arbejdsgivere og arbejdstageren. I og med at kontrakten er lovpligtig, kan den ansatte kræve en godtgørelse, hvis der er fejl og mangler i kontrakten.

Godtgørelsen mere nuanceret
Før lovændringen kunne en ubetydelig fejl udløse en godtgørelse på 5000 kr. til den ansatte. Det beløb er nu nedsat til 1000 kr. Mangler, der har betydning for den ansatte, vil med lovændringen derimod skulle bedømmes mere nuanceret end tidligere med en godtgørelsesramme på 13 ugers løn, dog med mulighed for en godtgørelse på helt op til 20 ugers løn. Dermed vil den hidtidige praksis – hvor der standardmæssigt er blevet tilkendt 10.000. kr. på trods af en maksimal godtgørelsesramme på 26 ugers løn – formentlig blive ændret primært til fordel for den ansatte.

Det bliver derfor interessant at se, på hvilket niveau, domstolene vil udmåle godtgørelserne, og hvad virksomheder fremover kommer til at betale for ikke at overholde loven. Det er min vurdering, at mange kun vil have en lille chance for at få en godtgørelse over 1.000 kr., mens andre ansatte, hvis mangler i ansættelsesbeviset har haft betydning for ansættelsesforholdet, vil kunne få en godtgørelse helt op til 20 ugers løn eller ca. 5 måneders løn.

Undgå tvister
Baggrunden for lovændringen har blandt andet været, at virksomhederne helt standardmæssigt er blevet pålagt at betale en godtgørelse til den ansatte, uanset om det har været helt bagatelagtige mangler – fx en manglende henvisning til en overenskomst, en manglende angivelse af, hvorvidt den ansatte var omfattet af en pensionsordning eller manglende overholdelse af de i loven fastsatte frister. Og den praksis har medført mange retssager og stor utilfredshed for alle parter.

Som advokat ser jeg desværre ofte, at hverken den ansatte eller virksomheden har gjort sig klart, hvilke vilkår der skal være for ansættelsesforholdet. Det er derfor min klare anbefaling, at både virksomhederne og de ansatte er mere vågne og omhyggelige, når de indgår et ansættelsesforhold. En god og præcis ansættelseskontrakt er det bedste grundlag for et godt og frugtbart samarbejde og mindsker i et væsentligt omfang den økonomiske risiko og de mange tvister om ansættelseskontrakten, vi har set de senere år.