Papirløse par får ikke fuld arveret

Mange ugifte par lever i den vildfarelse, at de kan arve hinanden, hvis de har boet sammen tilstrækkeligt længe. Men det kan de ikke. Heller ikke den nye arvelov lægger op til at sidestille det papirløse forhold med ægteskabet i forhold til arv.

- Nogle mener at have hørt, at hvis man har boet sammen i to år, så kan man arve hinanden, selvom man ikke er gift – andre mener, det er fem år. Derfor oplever vi gang på gang folks store overraskelse, når de finder ud af, at uanset om de har boet sammen med deres partner i mange år og har børn sammen, så har de ingen mulighed for at arve hinanden, med mindre de har skrevet testamente, siger Susanne Graffmann, advokat i ADVODAN Køge.

Ny arvelov
Der er cirka 290.000 ugifte par i Danmark, og cirka en tredjedel af dem har fælles børn. Formålet med det lovforslag til ny arvelov, der nu er under behandling i Folketinget, er netop at gennemføre en revision af arvelovgivningen for at tilpasse den til nutidens familiemønstre.

I lovforslaget indgår der også mulighed for at få lavet et såkaldt udvidet samlevertestamente. Det betyder, at ugifte samlevende i stabile parforhold – altså par, der har boet sammen i to år på fælles bopæl eller samboende par, der har barn sammen – kan oprette et fælles testamente om, at de vil arve hinanden, som om de var ægtefæller.

Intet fælleseje til papirløse
- Når der i lovforslaget i § 87 stk. 1 står, at der åbnes mulighed for, at ugifte samlevende ved testamente kan bestemme, at de vil arve hinanden og arves, som var de ægtefæller, så skal man være meget opmærksom på det, der står umiddelbart efter i lovforslaget, siger Susanne Graffmann og fortsætter:

- I stk. 2 står nemlig, at arvelovens regler om fælleseje, herunder retten til at sidde i uskiftet bo ikke gælder for papirløse par. Det betyder, at ugifte par med et udvidet samlevertestamente kun kan opnå samme arveretlige stilling som ægtepar, der fuldt ud har fuldstændigt særeje. Hvis parret har børn, så arver den længstlevende kun halvdelen af arven, og tvangsarvingerne arver den anden halvdel. Det kan jo give det scenarie, at hjemmeboende børn arver halvdelen af huset, og derfor kan det være for dyrt for den efterladte forælder at beholde huset.

Individuel rådgivning
Der er aldrig to menneskers livssituation, der er helt ens, og derfor kan der være stor forskel på, hvordan den bedste løsning omkring arv og testamente ser ud for den enkelte, påpeger Susanne Graffmann. Der er mange forskellige faktorer i ens privatliv, der har betydning for, hvordan testamentet skal se ud, og derfor er det for de fleste pars vedkommende en god idé at søge rådgivning.

Men for alle gælder det:
1: Papirløse samlevende arver aldrig hinanden automatisk 2: Papirløse samlevende kan kun arve hinanden, hvis de skriver testamente 3: I forslaget til den nye arvelov bliver gifte og papirløse par ikke sidestillet fuldstændigt 4: I arvelovsforslaget kan papirløse par ikke opnå fælleseje eller retten til at sidde i uskiftet bo