Forældre og ægtefæller mister retten til selv at bestemme
Fra den 1. januar 2007 ser verden helt anderledes ud, når der skal behandles tvister i forbindelse med skilsmisse, forældremyndighed og samvær med børnene. Familieretsadvokat frygter langtrukken sagsbehandling og parter, der føler sig presset til at indgå forlig.
Hidtil har to ægtefæller eller forældre, der ikke har kunnet blive enige, fået deres sag for en domstol. Nu skal alle sagerne starte ved de fem statsforvaltninger (tidligere statsamter) - og det er alene op til statsforvaltninger at bestemme, hvornår en sag kan komme for retten.
- Formålet med de nye bestemmelser er, at flere af de familieretlige tvister skal løses gennem mægling og forlig, så parterne i fællesskab kan nå til enighed i stedet for at lade en dommer afgøre sagen. Det er for så vidt en helt rigtig tanke - men som familieretsadvokat ser jeg desværre en lang række problemstillinger i forhold til loven, siger Advokat Klaus Bøgelund-Hansen i ADVODAN Køge og fortsætter:
- Først og fremmest er de to mennesker frataget retten til selv at bestemme, om de vil gå rettens vej for at få en løsning på deres konflikt og komme videre. De er tværtimod tvunget til at deltage i et fælles forligsmøde. Hvis ægtefællerne fortsat er uenige, eller den ene slet ikke er mødt op, skal der holdes endnu et møde. Det vil altså sige, at hvis man fra starten ved, at man absolut ikke er enige - eller at ens ægtefælle overhovedet ikke vil deltage i møderne, er man alligevel tvunget til at deltage i et måske to forgæves møder, før man kan anmode om at få sin sag i retten.
Presset til forlig
Hvis ægtefællerne møder op til forligsmøderne, tilbyder statsforvaltningerne mægling med henblik på at få fastsat vilkårene for separationen eller skilsmissen - fx betaling af ægtefællebidrag eller retten til at beholde lejemålet.
- Umiddelbart er det selvfølgelig positivt, hvis de to stridende parter kan opnå enighed, men omvendt kan den svage part hurtigt blive taberen. Og der er næsten altid en svag part i en skilsmisse. Det er en meget svær følelsesmæssig periode for de to parter, der er involveret. Sorg, vrede, skyldfølelse og bekymringer for fremtiden kan påvirke ens beslutninger og gøre, at man bliver stillet ringere, end hvis afgørelsen var faldet i retten. Derfor mener jeg, at det er helt afgørende, at parterne er klædt ordentligt på og kender de juridiske regler inden et så afgørende forligsmøde, siger Klaus Bøgelund-Hansen.
Bistand nødvendig
- Helt det samme gør sig gældende i forhold til uenighed om forældremyndighed. Også her skal forældrene møde indtil flere gange, før deres sag eventuelt kan komme i retten. De er tvunget til et forligsmøde, hvor de selv skal fremføre deres synspunkter ansigt til ansigt med den anden forælder, som de strides om forældremyndigheden med.
- Alt i alt kan det ikke undgås, at de sager, der alligevel ikke kan forliges, trækker unødigt ud, og man mister muligheden for en hurtig afgørelse, hvor der netop er behov for at handle hurtigt. Samtidig har de her sager store personlige konsekvenser, og parterne har ofte brug for støtte og rådgivning om de juridiske regler, slutter Klaus Bøgelund-Hansen.