Pas på fupfirmaerne - særligt i sommerferien!
Ferietid betyder højsæson for useriøse annoncesælgere, der udnytter sommervarmen og uvidende afløsere til at fuppe virksomhederne. Men med enkle midler kan man sikre sig mod de dyre regninger.
- Endnu en regning - jeg vidste ikke engang, at vi annoncerede i den telefonbog!
Sådan lyder det igen og igen fra overraskede medarbejdere i de mange virksomheder, der bliver udsat for aggressive annoncehajer. Firmaerne fupper den erhvervsdrivende - eller vedkommendes medarbejdere - til at tegne abonnementer eller annoncer i fx telefonbøger, vejvisere eller erhvervsguider, der slet ikke bliver udgivet, eller som har et meget lille oplag.
Fupfirmaernes strategi er at ringe for lige at opdatere den erhvervsdrivendes oplysninger i den blå eller grønne lokalbog. Når oplysningerne er på plads, siger telefonsælgeren typisk noget i retning af: Jeg går ud fra, at du fortsat gerne vil have din annonce i lokalbogen? Hvis man som medarbejder ikke er godt forberedt på situationen, vil man ofte svare ja uden at gøre sig klart hvilken lokalbog, der er tale om - endsige om virksomheden overhovedet har eller ønsker at have en annonce i det pågældende medie. Telefonsælgeren vil typisk have båndet samtalen som bevis for aftalen.
Betal ikke!
At det er nemt at ryge i annoncehajens gab og umiddelbart svært at slippe fri igen, kender man alt til i ADVODAN Køge.
- Det første og bedste råd er at lade være med at købe eller sige ja til noget, med mindre du er helt sikker på, hvem du taler med - og bed altid om at få aftalen på skrift. Annoncesælgeren vil typisk forsøge at tvinge virksomheden til at betale den dyre regning ved at henvise til, at en mundtlig aftale er bindende, også selvom virksomheden aldrig selv har opfattet samtalen som en accept. Kort efter vil virksomheden modtage rykkerskrivelser og trusler om inkasso og registrering i RKI, siger advokatfuldmægtig Søren Olrik Eklund i ADVODAN Køge.
Nogle virksomheder betaler regningen for at slippe for bøvlet. Når den første faktura er betalt, følger ofte en strøm af andre fakturaer og telefonopringninger fra andre fupfirmaer, men ifølge dansk lovgivning er der god grund til ikke at finde tegnebogen frem.
- Det er vigtigt skriftligt at afvise fakturaen og give en begrundelse for, hvorfor man ikke mener, der er indgået en aftale. Ifølge markedsføringsloven er det nemlig forbudt at bruge urigtige, vildledende eller mangelfulde oplysninger, når man vil sælge et produkt, og derfor vil man ofte kunne argumentere for, at der slet ikke er indgået en reel aftale. Desuden forbyder inkassolovgivningen, at en faktura kan sendes til inkasso, hvis kunden protesterer mod fakturaen, og derfor kan der på ingen måde ske registrering i RKI, hvis der foreligger en skriftlig afvisning af fakturaen, slutter advokatfuldmægtig Søren Olrik Eklund.
Det kan være nødvendigt at henvende sig til sin brancheforening eller advokat for at få hjælp til at slutte sagen med fupfirmaet. Der er også hjælp at hente på Håndværksrådets hotline tlf. 7025 3700 og de to hjemmesider www.hajnettet.dk og www.annoncehajer.dk.
Fem gode råd (fra www.annoncehajer.dk:)
- Sig altid nej. Du kan senere ændre til et ja.
- Indfør arbejdsgange i firmaet, så regninger ikke betales bevidstløst - specielt i ferier.
- Bed altid telefonsælgeren om navn, firmanavn og telefonnummer.
- Modtager du ordrebekræftelser på ydelser, som du ikke har bestilt, så gør skriftlig indsigelse, hvor du afviser kravet. Betal ikke!
- Føler du dig særlig groft behandlet og forsøgt bedraget, så anmeld sagen til politiet.