Tikkende bombe under kvinders pensionsopsparing

Flere store ændringer er på vej på familieretsområdet - og en af dem er det lovforslag, som folketinget netop har førstebehandlet om deling af pensionsordninger ved skilsmisse. Hvis loven bliver gennemført, vil det få meget store konsekvenser for især kvinders økonomiske situation efter en skilsmisse.

Der har fra mange sider været enighed om, at den gældende lov gav skævheder ved deling af pensioner, og baggrunden for lovforslaget har været at stille ægtefællerne mere lige. Men spørgsmålet er, om det er lykkedes? Der hersker i hvert fald ingen tvivl om, at forslaget i sin nuværende form vil være en bombe under mange - især kvinders - pensionsopsparinger, og at det er væsentligt at informere om konsekvenserne, så den enkelte har mulighed for at gøre sin stilling op i tide.

Manden sparer op
Den nuværende lov betyder, at en stor del af de pensionsordninger, ægtefæller har, deles ved separation eller skilsmisse. Ifølge lovforslaget skal hovedreglen fremover være, at pensionsordninger ikke deles ved separation og skilsmisse. Det springende punkt er, at det ofte er manden, der sparer større beløb op på sine pensioner, end kvinden - af en lang række familiære og økonomiske grunde. Ofte tjener manden nemlig mere end kvinden og betaler dermed topskat. Derved kan han få større gevinst end kvinden ved at spare op til pension, da opsparingen kan trækkes fra i skat. De fleste familier indretter sig derfor på, at manden sparer op af sin løn, mens kvindens indtægt dækker husholdningsudgifterne.

Friværdien går til den ene part
- Igennem de senere år har vi også set, at mange familier konverterer deres voksende friværdi i huset til pensionsordninger. Hvis manden og hustruen ejer en fast ejendom i fællesskab og optager lån i ejendommen, som bliver brugt til at sætte ind på en pensionsopsparing for kun den ene af ægtefællerne, så vil der være overført værdier fra fællesboet til pensionsopsparingen, som kun tilhører den ene af parterne. Hvis loven bliver vedtaget, vil disse værdier være at betragte som særeje. I tilfælde af skilsmisse vil der altså være blevet overført penge fra fællesboet til en pensionsopsparing, som den ene part kan tage med sig uden at dele med den anden part, påpeger Susanne Graffmann, advokat i ADVODAN Køge.

Ægtepagt kan sikre ligedeling
Til lovforslaget hører en række undtagelser og muligheder for kompensation, og advokat Susanne Graffmann forudser, at mange af disse spørgsmål vil ende i opslidende retssager, indtil der er kommet en retspraksis på området.

- Nu skal man jo ikke gå og tænke det værste, hvis man lever i et godt ægteskab, men jeg ser et stort behov for, at alle kender til konsekvenserne af forslaget og gør op med sig selv, om de har behov for at lave en ægtepagt. I en ægtepagt kan der fx stå, at kapital- og ratepensioner skal deles, sådan at man uafhængigt af lovens bogstav laver en aftale om, at man deler disse pensionsordninger ligeligt ved en skilsmisse, anbefaler advokat Susanne Graffmann.