Fordele ved partnerselskab
Artikel af advokat Allan Højbak

Et partnerselskab giver investorer begrænset hæftelse og fuldt skattefradrag for et eventuelt underskud

Partnerselskab kan i nogle tilfælde være det rigtige valg af selskabsform, især for virksomheder i vækst og for nystartede virksomheder, der ofte har underskud de første år. Fordelen er dels, at investorerne i et partnerselskab i lighed med aktie- og anpartsselskaber hæfter begrænset, og dels at der ikke betales selskabsskat. I stedet beskattes indskyderne i forhold til deres andel af kapitalen som i personligt ejede virksomheder. Det betyder, at indskyderne får fuldt skattefradrag i den personlige indkomst for selskabets eventuelle underskud. Også i forbindelse med fremskaffelse af kapital kan der være fordele ved et partnerselskab. Hvis f.eks. familiemedlemmer eller venner investerer i virksomheden, får de skattemæssig fordel af investeringen, uden at de risikerer mere end indskuddet.

Jensens regnvandsbeholder
Et partnerselskab er et kommanditselskab, der i selskabsretlig henseende skal opfylde kravene til aktieselskaber bl.a. et kapitalkrav på 500.000 kr. Indskyderne består af såkaldte komplementarer og kommanditister. Iværksættere er ofte komplementarer. De hæfter personligt for selskabet, men kan overlade til kommanditisterne at stille den nødvendige kapital til rådighed, uden at de mister råderetten over selskabet eller retten til at få andel i et eventuelt overskud. I Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vejledning om partnerselskaber nævnes et praktisk eksempel på anvendelse af et partnerselskab: Opfinder Jensen vil starte en produktion af en regnvandsbeholder, der skal sælges via byggemarkeder i Danmark og måske senere tillige i udlandet. Jensen har ikke den fornødne kapital, men er ikke interesseret i at sælge sin idé til fremmede. Han kommer i kontakt med Hansen og Pedersen, der synes godt om projektet og kan stille den fornødne startkapital. De er villige til hver at indskyde 300.000 kr. For at sikre at Hansen og Pedersen kun hæfter for kapitalindskuddet og kan fradrage samme beløb i anden personlig indkomst, hvis virksomheden taber hele sin kapital, stiftes et partnerselskab, hvor Jensen er komplementar og indskyder sin regnvandsbeholder, og Hansen og Pedersen er kommanditister, der hver indskyder 300.000 kr.

Jensen ansættes som direktør og bevarer dermed en væsentlig kontrol over selskabet. Hvis Jensens opfindelse viser sig at være bæredygtig, kan selskabet senere omdannes til et aktieselskab, hvorved der opnås selskabsbeskatning.

Partnerselskab
Et partnerselskab svarer i et vist omfang til almindelige kommanditselskaber, som bl.a. kendes fra afskrivningsprojekter vedrørende bygning af skibe (anpartsprojekter), men adskiller sig på følgende hovedpunkter:

  • Selskabskapitalen skal altid være fuldt indbetalt i forbindelse med selskabets stiftelse.
  • Selskabet skal have en fast kapital.
  • Selskabet skal have en struktur svarende til et aktieselskab.


  • Fordele
    Der er både selskabsretlige og skatteretlige fordele ved at drive en virksomhed som partnerselskab:

  • Selskabsformen er udførligt reguleret i Aktieselskabsloven.
  • Iværksætteren/stifteren kan undgå at miste kontrollen med selskabet, selv om han ikke indskyder eller kun i begrænset omfang indskyder kapital i selskabet.
  • Både komplementarer og kommanditister beskattes personligt af deres andel af selskabets resultat.
  • Et partnerselskab kan omdannes til et aktieselskab - og omvendt - uden at opløsning af selskabet er nødvendig.



  • Alle nyheder
    Advodan Køge søger advokatsekretær
    20/4-2006
    JuraTjek til private og erhvervslivet
    20/10-2005
    Advodan i Køge ansætter ny advokat
    18/5-2005
    Nye regler for pant og udlæg i andelsboliger
    18/5-05
    Ny dygtiog sagbehandler ansat
    4/2-05
    Inkassoseminar
    1/11-04
    Advodan Køge udvider
    1/11-04
    Yderligere ekspansion
    16/5-04
    Nye åbningstider i Borup
    16/5-04
    Ny sagsbehandler
    20/2-04
    Ny advokat 7/1-04
    Ny advokatfulmægtig 7/1-04
    Historier og Artikler 7/1-04
    Alle artikler
    Lov giver lettere og billigere administration i små virksomheder
    Forsvar
    Arv i udlandet
    Franske arveregler i praksis
    Regulering af denske pensionsordninger i udlandet
    Fordele ved partnerselskab
    Privatområdet
    Testamente
    Nye regler for pant og udlæg i andelsboliger
    Tinglysningsafgift
    Landbrugsområdet
    Nye regler for generationsskifte - succession
    Leasing som alternativ til køb
    Nye samarbejdsformer giver landmænd fleksibilitet
    Nye regler for beboelse på landbrug
     
    Torvet 19    |    4600 Køge    |    Tlf. 56 65 00 40    |    Fax: 56 63 10 40    |    advokat@koege.advodan.dk    |    CVR: 2607 8490    |    Disclaimer