 |
Testamente
Skribent advokat Susanne Graffmann |
|
(18/5-2005) |
|
Hvorfor er det en god ide at oprette testamente?
Det nugældende lovgrundlag for arveretten stammer tilbage fra 1964, hvor der var et andet familiemønster end vi kender det i dag. Man blev dengang gift fik børn og levede sammen til sine dages ende. At leve sammen uden papir på hinanden var ikke så ofte forekommende, ligesom separationer og skilsmisser var mindre hyppige. Den nugældende arvelov er derfor ikke indrettet på, at man ikke er gift, eller at man har børn fra et tidligere ægteskab.
Ugifte samlevende arver ikke længere hinanden
Den samlevende vil, uanset af samlivet, aldrig komme til at arve den afdøde samlever. I første række vil arven gå til eventuelt børn efter afdøde, og har afdøde ingen børn, vil arven tilfalde afdødes forældre eller søskende og eventuelt søskendebørn. Endelig vil statskassen være arving, såfremt der ikke er nogen af disse slægtninge i live.
Der er mange, der har den opfattelse, at hvis man har levet sammen i 2, 5 eller 7 år, opnår man samme arveret, som hvis man var gift med hinanden . dette er en misforståelse. Som samlevende bør man derfor overveje, om der ikke skal oprettes et gensidigt testamente, hvor man begunstiger hinanden mest muligt. Hvis der er børn eller børnebørn, vil der alene kunne rådes over halvdelen af formuen, som altså kan testamenteres til samleveren. Uanset om man opretter testamente, vil børnene altid have ret til en vis del af formuen. En samlever vil aldrig kunne hensidde i uskiftet bo efter sin afdøde samlever, idet der ikke er noget fællesbo de to imellem. De kan godt eje fælles aktiver, men det er ikke et fællesbo i arvelovens forstand.
Ægtepar hvor førsteafdøde, har børn fra et tidligere ægteskab eller forhold
Også i denne situation vil det ofte være nødvendigt at oprette et testamente, for at tilgodese den efterlevende ægtefælle i tilstrækkeligt omfang.
Hvis ikke afdødes børn giver samtykke til hensidden i uskiftet bo, vil det nemlig være nødvendigt, at udskifte afdødes særbørn. Det kan her være en god ide, at oprette et testamente, hvor man henstiller til særbørnene, at de giver samtykke til uskiftet bo og samtidig reducerer deres arv til tvangsarven, hvis de ikke vil give dette samtykke.
Testamente som sikring af videreførelse af en familievirksomhed
Hvis man driver en virksomhed sammen med ægtefælle og eller børn bør det overvejes, om man ved testamente ønsker at testamentere sin andel af virksomheden, eller en del deraf, til den man driver virksomheden sammen med og således vil testamente begunstige den, eller de pågældende, således at det er muligt for dem at føre virksomheden videre, når man selv engang er død.
Adopterede eller bortadopteret børns stilling
Reglerne herom er forskellige alt efter hvornår adoptionsforholdet er stiftet
før adoptionsloven af 1923 dvs. før den 1. april 1923,
under adoptionsloven af 1923 dvs. fra og med den 1. april 1923 og til om med den 31. december 1956,
under adoptionsloven af 1956 dvs. fra og med den 1. januar 1957 og til om med 30. september 1972 eller
under adoptionsloven af 1972 dvs. fra og med den 1. oktober 1972.
Generelt kan man sige, at hvis adoptionsforholdet er stiftet efter 1. oktober 1972, er der ingen arveret mellem adoptivbarnet og den biologiske slægt. Adoptivbarnet arver og arves kun af adoptanten og adoptantens slægt. Bevillinger udstedt før 1. januar 1957 kan efterfølgende være tillagt arveretslige retsvirkning efter 1972 adoptionsloven. Adoptionsbevillinger udfærdiget efter 1956 adoptionsloven, altså fra og med 1. januar 1957 og indtil 1. oktober 1972, kan indeholde et såkaldt arveretsforbehold, om at adoptivbarnet bevarer arveretten efter den biologiske slægt.
For at kunne vurdere, i hvilket omfang der er arveret, bør man således se nærmere på adoptionsbevillingerne og påtegninger herpå, såfremt adoptionsbevillingen er før 1. oktober 1972.
Udgangspunktet for bortadopteret børn før 1956 vil være, at den bortadopteret arver sin biologiske slægt og af legalarving, hvilket vil sige, at denne arv kan være begrænset ved testamente . efter adoptanten og dennes slægt. Dette kommer ofte, som en overraskelse for de biologiske forældre og er muligvis ikke i overensstemmelse med deres ønsker.
Behov for ægtepagt?
Da tvangsarvsreglerne medfører, at det ofte ikke er muligt ved testamente, at råde over hele formuen såfremt der er børn eller børnebørn, og man ønsker at tilgodese den efterlevende ægtefælle mest muligt, er det derfor tilrådeligt, at man opretter et testamente og samtidigt opretter en ægtepagt. Ved at oprette begge dokumenter, er det muligt, på denne måde at halvere tvangsarvingernes arveret og dermed i videre omfang tilgodese den efterlevende ægtefælle.
Kan man selv lave et testamente?
Man kan godt selv lave et testamente, da der ikke er noget krav om, at en advokat skal medvirke, men da der reelt er tale om et kompliceret samspil mellem reglerne om formueforhold, arv, forsikring, pension, adoption mv. der har hver sit sæt spilleregler, vil pengene til en advokat være givet ganske godt ud. Derfor er mit råd ubetinget at gå til advokat, med speciale indenfor dette område.
Hvad koster det at få oprettet testamente?
Vores salær i forbindelse med rådgivning og udarbejdelse af testamente afhænger af, hvor meget rådgivning du har brug for, og hvor kompliceret testamentet er. Du kan altid ringe og forelægge din sag og få en pris på, hvad behandlingen koster. Det koster ikke noget, at få en dialog om din situation og en vurdering af, hvad det vil koste, at antage en advokat til at få udarbejdet testamente og eller ægtepagt. Det er ikke muligt, at lave faste priser for at få lavet et testamente. To personer skal måske begge have lavet et testamente, men der er store forskelle på deres familieforhold, formueforhold og ønsker om, hvorledes arven skal fordeles. Derfor kan det have betydning for, hvor meget tid advokaten skal bruge på opgaven, uanset om begge kommer ud med et testamente, har rådgivningen været forskellig. Som udgangspunkt må du forvente, at det koster mellem 3.000 og 5.000 kr. inkl. moms, at få lavet et testamente. Hertil kommer stempel til notar på 300 kr. Skal der laves en ægtepagt også, må du forvente, at det kloster mellem 3.000 og 5.000 kr. inkl. moms, hertil kommer afgift til tinglysning med 1.400 kr. Laves begge dokumenter samtidig, kan der opnås rabat.
|
|
|
