 |
Nye regler for beboelse på landbrug |
 |
|
 |
Tidligere var det almindeligt i familiehandler, at en sælger af en landbrugsejendom forbeholdt sig livsvarig bopælsret i en særlig aftægtsbolig. Det har i dag nogle uheldige konsekvenser, som du bør kende, før du vælger denne løsning.
Tidligere var det meget almindeligt ved generationsskifte i landbruget, at den ældre generation fik en livsvarig bopælsret i en del af stuehuset eller i en særlig aftægtsbolig, som hørte til ejendommen. Typisk var der tale om en livsvarig friboligret for sælger og sælgers hustru. Men det er ikke nødvendigvis den bedste løsning nu om dage. Friboligretten indgår nemlig som en del af købesummen for ejendommen.
Uopsigeligt lejemål ofte interessant
En anden mulighed for at blive boende på ejendommen er at indgå et lejemål, som ikke kan opsiges af køberen. Det er vores erfaring, at det er en løsning som er mange føler sig trygge ved. I praksis aftaler man en husleje, som er på niveau med markedslejen. Derefter kan sælgeren, som nu lejer sin tidligere beboelse, søge boligsikring, mens køber får en husleje, som han bliver beskattet af.
Det kan måske virke som en meget formel måde at se på et salg efter et langt liv på en landbrugsejendom. Men man kan undgå mange problemer og diskussioner, hvis tager sig tiden til at tale de forskellige muligheder igennem, inden man tager sin endelige beslutning. Hvor det tidligere ofte gav sig selv, at man kunne blive boende i aftægt, er det i dag en langt mere åben diskussion. Derfor kan det være en god idé at tage en snak med sin advokat tidligt i forløbet. Advokaten kan lægge de forskellige muligheder på bordet og anvende sine erfaringer til at skabe en løsning, der giver tryghed. En god løsning tager både hensyn til de mange følelser i forbindelse med et salg, og de mere praktiske, økonomiske aspekter.
Kort om friboligværdi
Sælger:
Sælgers saldo skal hvert år reduceres med friboligens værdi det pågældende år
Sælger beskattes ikke, så længe den årlige værdi ligger inde for den fastsatte kapitalværdi - altså så længe saldoen er positiv
Køber:
Køber skal årligt indtægtsføre lejeværdien
Køber har fradragsret for driftsomkostninger
|
|
 |