 |
Nye samarbejdsformer giver landmænd fleksibilitet |
|
|
|
Vi har alle det romantiske billede af landmanden som en selvejer. Han driver selv sin ejendom og ejer alle maskiner. Afhængig af årstiden har han måske en aftale med den lokale maskinstation, men ikke noget samarbejde med de andre landmænd på egnen.
Men for mange kan der være flere fordele ved at indgå for eksempel et driftsfællesskab, som er værd at overveje. Investeringerne kan reduceres, og det er muligt at opnå bedre priser ved både køb og salg. Alligevel er der mange overvejelser, man må gøre sig inden, man er klar til at springe ud i det. Det er altid fornuftigt at sikre sig i forbindelse med et samarbejde. Trods de bedste intentioner, ved vi af erfaring at forudsætningerne kan ændre sig. Når det sker, er det vigtigt med klare regler for at træde ud af samarbejdet eller udvide det. Men i det hele taget bør der være rammer for anvendelse af maskinerne, vedligehold osv. Landmænd har en helt anden forankring i lokalsamfundet end man ser det i byen, derfor er nabokonflikter ofte langt mere ubehagelige og vigtigere at undgå.
Tydelige forventninger
Den enkleste form er sameje af maskiner til markbrug. Her gælder det blot om, at man kan blive enige. Men ofte er der tale om ganske store investeringer, så der er stadig al muligt grund til at få aftalen skrevet ned. Hvis samejet er en succes er det nærliggende at tage skridtet fuldt ud og etablere et egentligt maskinfællesskab. Hvis der indgår flere maskiner kan det blive aktuelt at etablere et A/S, ApS eller et I/S, hvilket kendes fra de allerstørste landbrug.
En anden måde at samarbejde på, er gennem nabohjælp med egne maskiner, hvor én ejer såsættet, en anden ploven og en tredje mejetærskeren. En anden variant af samdrift kender vi fra landbrugsloven, hvor der tales om, at en landmand driver flere gårde sammen, men begrebet dækker begge dele.
Endelig er der driftsfællesskab, som har fået sin helt egen bekendtgørelse. Hvordan det skal skrues sammen og hvor megen kapital, der skal indgå er forskelligt. Driftsfællesskaberne er mindst ligeså forskellige som de mennesker, der indgår i dem. Det kan begrænses til markdriften eller en enkelt afgrøde, men er oftest mere omfattende. Derfor er det også svært at give et standardsvar på, hvordan det bør etableres. Man kan være fra 2 til 5 ejere eller forpagtere af landbrugsejendomme i et driftsfællesskab. Men alle reglerne og - ikke mindst undtagelserne - bør man gå igennem sammen med sin advokat, som har et stort ansvar for at alle forventninger og forudsætninger fremgår tydeligt i den endelige aftale.
Værd at overveje ved samarbejde
For:
Bedre beslutninger - flere med i overvejelserne
Forenkling - ét regnskab, en markplan, en gødningsplan osv.
Bedre priser ved køb og salg pga. større mængder
I mod:
Andre har indflydelse på beslutninger
'Sådan har jeg altid gjort', dur ikke. Du må være åben for nytænkning
Kan være svært at finde den rette samarbejdsform og lave den rigtige aftale
|
|
|
