 |
Leasing som alternativ til køb |
 |
Artikel af advokat Allan Højbak (november 2002) |
 |
Leasing kan være det bedste alternativ for virksomheden, men leasingmarkedet er vanskeligt at gennemskue, hvilket kræver omhu i forbindelse med indgåelse af aftalen.
Når en virksomhed har brug for nye driftsaktiver, skal den overveje, om det vil være mest fordelagtigt at købe eller at lease. En tommelfingerregel siger, at hvis virksomheden har "råd til" selv at eje, vil det ofte være den økonomisk bedste løsning. Det har betydning i den forbindelse, om virksomhedens indtjening giver mulighed for at skatteregnskabet kan rumme første års skattemæssige afskrivning på det erhvervede driftsaktiv, uden af virksomhedens indtjening bliver negativ. I konkrete tilfælde kan det dog være mest fordelagtigt at lease aktivet, hvis virksomheden har mulighed for at placere sin likvide kapital til en højere forrentning et andet sted. Motiver til at vælge leasing kan også være, at anskaffelsessummen på aktivet overstiger, hvad virksomheden kan eller vil belaste kreditten i pengeinstituttet med, eller at det finansielt er mere fordelagtigt at lease, fordi pengeinstituttet kræver en højere rentesats end leasingselskabet.
Finansiel leasing
Traditionelt sondres der mellem 'operationel leasing' og 'finansiel leasing'. Operationel leasing er typisk en kort, frit opsigelig aftale af principielt samme karakter, som hvis man lejer en bil eller en erstatningsmaskine. Finansiel leasing er en samlet betegnelse for aftaler, hvor leasingaftalen overfører alle væsentlige risici og fordele forbundet med besiddelsen af aktivet til leasingtager, uanset at ejendomsretten tilkommer leasinggiver og eventuelt overdrages til leasingtager ved leasingperiodens udløb. Finansiel Leasing vil typisk løbe over en længere periode f.eks. 3 - 5 år, som fra begge parters side er uopsigelig i løbetiden, og som fuldt ud finansierer aktivets anskaffelsessum. Ved indgåelse af en aftale om finansiel leasing foretager leasingselskabet en beregning, hvorefter de samlede leasingafgifter skal dække værdiforringelsen af aktivet i leasingperioden samt en løbende forrentning af anskaffelsessummen, der kaldes 'leasingaftalens indre rente". Det er denne 'indre rente', som virksomheden skal sammenligne med pengeinstituttets udlånsrente, når man skal vurdere om det økonomisk vil være mest fordelagtigt at købe eller lease aktivet. Det bemærkes, at leasinggiver som ejer fortsat vil have retten til den skattemæssige afskrivning på leasingaktiverne, mens virksomheden vil have fuld fradragsret for leasingydelserne, når driftsaktivet anvendes erhvervsmæssigt.
Sale and lease back
En alternativ leasingaftale er en såkaldt 'sale and lease back' aftale, hvorved aktiver som oprindelig er ejet af en virksomhed sælges til et professionelt leasingselskab, der herefter leaser det tilbage til virksomheden. Formålet med en sale and lease back aftale er at frigøre likvider for virksomheden. Modellen forekommer derfor i praksis ofte i forbindelse med egentlige rekonstruktioner af virksomheder, og når virksomheden har brug for likvid kapital til igangsættelse af nye aktiviteter. I de senere år er nogle af de mest omtalte sale and lease back aftaler blevet indgået af Farum Kommune. Kommunen solgte bl.a. skolebygninger og rensningsanlæg til et professionelt leasingselskab og tilbageleasede disse. Ifølge medierne var der tale om operationel leasing, hvor det professionelle leasingselskab overtog forpligtelsen til vedligeholdelse og drift af bygninger m.m. Aftalerne kan have været forretningsmæssigt velbegrundede, hvis det professionelle leasingselskab kunne forestå driften og vedligeholdelse af bygningerne mere rationelt end kommunen, eller hvis Farum Kommune kunne placerede de frigivne likvider et andet sted til en højere forrentning/afkast end leasingaftalens indre rente. Ifølge medierne blev de frigjorte likvider dog i stedet anvendt til finansiering af kommunens løbende forbrug. Det ændrer dog ikke ved, at selve sale and lease back aftaler kan være en yderst velegent finansieringsmulighed for virksomheder. Generelt må man konkludere, at markedet for leasing med et varierende udbud af forskellige typer af leasingaftaler og forskellige leasingselskaber ikke er umiddelbart gennemskuelig. Det forhold stiller store krav til virksomhedsejeren om at sikre sig, at den tilbudte leasingaftale svarer til virksomhedens ønsker og behov.
Leasingaftalens indre rente
Et leasingselskab og en virksomhed indgår en aftale om leasing af et driftsmiddel. Anskaffelsessummen for aktivet udgør 1 mio. kr. Efter leasingaftalen, der skal løbe i 5 år, skal virksomheden betale en årlig leasingafgift på 220.000 kr. Det skønnes, at aktivets værdi ved udløbet af leasingperioden vil udgøre 100.000 kr. Når man kender disse faktorer, er det muligt at beregne leasingaftalens "indre rente", der i det konkrete tilfælde er 6,05 procent.
|
|
 |