 |
Testamente |
|
|
|
Det er ikke noget rart emne - testamente. Men mange har forkerte forventninger til arveloven, så det kan ofte være en god idé at få afklaret, hvad der gælder, hvis et familiemedlem skulle gå bort.
Ugifte samlevende arver ikke hinanden
Efter de nugældende arveregler arver ugifte samlevende ikke hinanden. Det stemmer i langt de fleste tilfælde dårligt overens med de samlevendes ønsker. Hvis parret har købt fælles ejendom og har børn sammen, er det ofte afdødes ønske, at den efterlevende skal have mulighed for at blive boende i ejendommen sammen med et eventuelt mindreårigt barn. Som arveloven er i dag, vil barnet arve alt, hvad den afdøde forældre måtte efterlade sig, mens den efterladte samlevende altså intet vil arve. Er barnet mindreårigt, vil arven til barnet skulle indsættes i en forvaltningsafdeling i et pengeinstitut, men vil på ingen måde komme til udbetaling til den efterladte samlever. Den samlevende vil - uanset varigheden af samlivet - aldrig få del i arven. Arven vil gå til eventuelle børn, og har afdøde ingen børn, vil arven tilfalde afdødes forældre eller søskende.
Hvem skal føre virksomheden videre?
En hel række erhvervsdrivende kan også med fordel oprette testamente uanset ægteskabelig status. Driver man virksomhed i fællesskab med en anden (eventuelt en samlever, ægtefælle eller et andet familiemedlem), bør det overvejes, om man ved testamente ønsker at testamentere sin andel af virksomheden eller en del heraf til vedkommende. Det kan også tænkes, at man har et ønske om, at en bror, et barn eller lignende skal føre virksomheden videre. Det vil ofte være umuligt, hvis man ikke har taget højde for situationen i et testamente.
Et testamente bør eventuelt kombineres med en ægtepagt
I nogle tilfælde bør et testamente ikke stå alene. Tvangsarvereglerne medfører, at det ofte ikke er muligt ved testamente at råde over hele formuen. Ønsker man f.eks. at tilgodese en efterlevende ægtefælle mest muligt, er det derfor tilrådeligt, at man ikke kun opretter testamente, men samtidig opretter en ægtepagt. Der er forskellige særejeformer, som man kan kombinere på forskellig vis. Opretter man en ægtepagt med fuldstændigt særeje for længstlevende (herved skal længstlevende ikke dele sin del af formuen med førstafdødes bo), og kombinerer man en sådan ægtepagt med et testamente, hvor den længstlevende begunstiges mest muligt, vil det være muligt at føre en meget stor del af den fælles formue over til længstlevende.
Testamenter skaber klarhed
- Når man som advokat kender arveloven kan det ofte undre, at der ikke er flere som opretter et testamente. Det kan der naturligvis være mange årsager til. Død er et ofte et tabu uanset om det gælder en selv eller ens nærmeste. Måske har man en forkert forventning til arvereglerne, f.eks. at samlevende automatisk arver hinanden. Men arveloven er i al væsentlighed fra 1964 og har ikke nødvendigvis fulgt med den måde mange i dag vælger at bo sammen på. Den eneste måde at sikre sig, at arven fordeles som man ønsker det, er ved at oprette et testamente, siger Claus Lagerbon, partner i advokaterne Lagerbon & Storgaard, Borup.
FAKTA
Et testamente er altid en god idé, men særligt vigtigt er det hvis:
Et ægtepar driver erhverv
Et ægtepar har særbørn
Man er samlevende, men ugifte
Man har bortadopteret inden 1956
|
|
|
