Aktuelt

Aktuelle artikler
Dødt boligmarked forlænger skilsmissen
Store erstatninger kan gå tabt ved bankkrak
Husk uvildig rådgivning, når du køber andelsbolig
Det bliver nemmere at dele pengene ved skilsmisse
Syge medarbejdere bliver dyrere for arbejdsgiverne
Undgå tab ved ejendomshandel, når banken krakker
Hvordan køber man bolig på tvangsauktion? SMV’ere kan ikke finansiere generationsskifte Mange bilister er ikke forsikret ved soloulykker
Fejl i ansættelseskontrakten kan blive en dyr affære
Kort forældelsesfrist kan koste virksomheder dyrt
Meget at holde styr på som udlejer
Få mest muligt ud af din arv
Advokat Jeppe Nørregaard i TV2 NEWS
Ugifte par snyder sig selv
Fordele og ulemper ved forældrekøb
Sygdom i ferien kan udløse ny ferie
SMV'ere oplever stadig stigning i dårlige betalere
Skærpede krav til syge medarbejdere

Syge medarbejdere bliver dyrere for arbejdsgiverne

Er du arbejdsgiver, skal du fremover betale sygedagpenge i op til 30 dage i stedet for 21 dage som hidtil. Det sker som følge af ændringer i sygedagpengeloven. Formålet er at få arbejdsgiverne til at gøre mere for at undgå, at deres medarbejdere bliver syge.

Folketinget vedtog i december 2010 en ændring af sygedagpengeloven. Ændringen betyder, at den periode, hvor arbejdsgiveren alene betaler udgiften til sygedagpenge – den såkaldte arbejdsgiverperiode – udvides fra 21 til 30 kalenderdage. Først herefter overtager kommunen betalingsforpligtelsen, forklarer advokat Jeppe Nørregaard fra ADVODAN Køge.

Kritikere frygter modsat effekt

Ifølge Jeppe Nørregaard er baggrunden for lovændringen at give den enkelte arbejdsgiver en øget økonomisk tilskyndelse til at føre en aktiv sygefraværspolitik og dermed i højere grad forebygge det kortvarige sygefravær. Men trods de gode intentioner vurderer han, at loven kan få en modsat effekt.

”Samtlige kritikere af lovændringen har påpeget, at de nye regler kan komme til at få utilsigtede følger. Man frygter simpelthen at ”svage” medarbejdere fremover vil blive nedprioriteret og valgt fra, fordi det bliver dyrere for virksomheden at beholde dem,” siger Jeppe Nørregaard.

Tidligere refusion for kronisk syge

Som arbejdsgiver har du dog stadig mulighed for i bestemte situationer at få refusion fra medarbejderens kommune allerede fra 1. sygedag.

”Den såkaldte § 56-ordning kan benyttes, hvis du har en medarbejder med kroniske eller langvarige lidelser, som skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage om året. Her indebærer aftalen, at der sker refusion fra 1. sygedag. Det samme gør sig i øvrigt gældende for medarbejdere, som er sygemeldt pga. af graviditet, og medarbejdere, som er ansat i en fleksordning,” fastslår Jeppe Nørregaard.

Dyrere forsikring for virksomhederne

I dag kan mindre private arbejdsgivere tegne en sygedagpengeforsikring for de første 21 sygedage, og når de nye regler træder i kraft, bliver forsikringen tilpasset den udvidede arbejdsgiverperiode på 30 dage. Trods tilpasningen kan virksomhederne se frem til en dyrere forsikring.

”Ifølge Beskæftigelsesministeriet bliver dækningsprocenten fremover fordelt på samme måde, som den gør i dag. Her betaler arbejdsgiverne 70 procent af udgifterne til ordningen, mens staten dækker de resterende 30 procent. Konklusionen er derfor, at forsikringen bliver tilsvarende dyrere at tegne, fordi arbejdsgiverperioden er blevet forlænget,” oplyser Jeppe Nørregaard.

Fakta:

  • Perioden, hvor arbejdsgiveren selv betaler løn til en syg medarbejder, forlænges fra 21 til 30 dage.
  • Der vil fortsat være refusion fra dag 1 ved kronisk sygdom, graviditetsbetinget sygdom og ansatte i fleksjob.
  • Mindre private virksomheder kan se frem til dyrere sygedagpengeforsikring.
  • De nye regler træder i kraft 2. januar 2012 og gælder for sygdom, hvor den 1. fraværsdag er den 2. januar 2012 eller senere.
  • Lovændringen er en udmøntning af den økonomiske genopretningsaftale fra maj 2010, som fastslår, at arbejdsgivere skal bidrage til genopretningen af den danske økonomi.
Om Advodan
Profil
Forretningsbetingelser
Karriere hos Advodan Køge
Disclaimer
Kontakt os
Forretningsområder
Erhverv
Privat
Landbrug
Juratjek - erhverv
Juratjek - privat
Bolig
Inkasso
Medarbejdere
Advokater
Sagsbehandlere - erhverv
Sagsbehandlere - privat
Administrative medarbejdere
Inkasso
Studenter