Aktuelt

Aktuelle artikler
Dødt boligmarked forlænger skilsmissen
Store erstatninger kan gå tabt ved bankkrak
Husk uvildig rådgivning, når du køber andelsbolig
Det bliver nemmere at dele pengene ved skilsmisse
Syge medarbejdere bliver dyrere for arbejdsgiverne
Undgå tab ved ejendomshandel, når banken krakker
Hvordan køber man bolig på tvangsauktion? SMV’ere kan ikke finansiere generationsskifte Mange bilister er ikke forsikret ved soloulykker
Fejl i ansættelseskontrakten kan blive en dyr affære
Kort forældelsesfrist kan koste virksomheder dyrt
Meget at holde styr på som udlejer
Få mest muligt ud af din arv
Advokat Jeppe Nørregaard i TV2 NEWS
Ugifte par snyder sig selv
Fordele og ulemper ved forældrekøb
Sygdom i ferien kan udløse ny ferie
SMV'ere oplever stadig stigning i dårlige betalere
Skærpede krav til syge medarbejdere

Fejl i ansættelseskontrakten kan blive en dyr affære

Når du ansætter en ny medarbejder, er det vigtigt at få helt styr på ansættelseskontrakten. Er der fejl og mangler i kontrakten, kan det komme til at koste din virksomhed dyrt. Ifølge ny praksis kan der i visse sager tilkendes en godtgørelse på 20 ugers løn til en medarbejder.

Ansættelseskontrakten er det første skridt til et godt samarbejde. Den er fundamentet for selve ansættelsesforholdet og regulerer, hvordan du skal forholde dig ved fx sygdom, barsel, ferie og afskedigelse. Det fortæller advokat Jeppe Nørregaard fra ADVODAN Køge.

”Det er dit ansvar som arbejdsgiver, at der ikke er fejl og mangler i kontrakten. Hvis der opstår konflikter mellem dig og en medarbejder, er ansættelseskontrakten det første, som din medarbejders fagforening griber fat i, og det kan koste dyrt,” fortæller han.

Godtgørelse på 20 ugers løn

Ifølge Jeppe Nørregaard kan man som arbejdsgiver komme galt af sted på flere måder. Fx hvis ansættelseskontrakten ikke opfylder lovgivningens krav, eller hvis der slet ingen kontrakt er.

”Indtil for nyligt er medarbejdere blevet tilkendt en fast godtgørelse på 10.000 kroner for manglende ansættelseskontrakt/bevis. Men denne praksis er nu ændret, så der i visse sager kan blive tilkendt en godtgørelse svarende til 20 ugers løn. Og det er altså en væsentlig forhøjelse, som alle arbejdsgivere bør notere sig,” påpeger Jeppe Nørregaard.

Anmeld arbejdsskader elektronisk

1. januar 2010 trådte en ny sygedagpengelov i kraft. Den kan hjælpe arbejdsgiverne til at holde medarbejderes sygdomsperiode på et minimum. Der følger dog også en række forpligtelser med den nye lov.

”Som arbejdsgiver er du blandt andet forpligtet til at melde arbejdsskader til virksomhedens lovpligtige arbejdsskadeforsikring. Og siden 1. juli 2010 har det været muligt at gøre det elektronisk, ” fortæller Jeppe Nørregaard.

Når du afskediger

Er du nødt til at afskedige en medarbejder, er det meget vigtigt, at du gør det korrekt, lyder rådet fra Jeppe Nørregaard.

”Du skal have saglige og lovlige begrundelser, når du vælger at afskedige én medarbejder frem for en anden. At nedlægge en stilling på grund af økonomiske ressourcer er en helt legitim afskedigelsesgrund. Men du skal kunne bevise, at det rent faktisk er tilfældet, og at der ikke er tale om en skinbegrundelse, der dækker over noget andet.”

Som arbejdsgiver skal du især være opmærksom på:

  • At dine ansættelseskontrakter lever op til alle lovkrav
  • At særlige rettigheder og forpligtelser kommer til at indgå i ansættelseskontrakten
  • At der er særlige forpligtelser, du skal kende til i forhold til den nye sygedagpengelov
  • At der er særlige regler, der gælder, hvis dine medarbejdere kommer ud for en arbejdsulykke
  • Hvilke ændringer i ansættelsesforholdet, der skal varsles i god tid
  • Hvordan du overholder opsigelsesreglerne
  • Hvordan du afskediger særlige tillidsrepræsentanter
  • Hvordan du afskediger en gravid
  • Hvordan du bortviser en medarbejder
Om Advodan
Profil
Forretningsbetingelser
Karriere hos Advodan Køge
Disclaimer
Kontakt os
Forretningsområder
Erhverv
Privat
Landbrug
Juratjek - erhverv
Juratjek - privat
Bolig
Inkasso
Medarbejdere
Advokater
Sagsbehandlere - erhverv
Sagsbehandlere - privat
Administrative medarbejdere
Inkasso
Studenter